B 89 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af produktivitetskravet for sygehusene.

Af: Stine Brix (EL) , Pelle Dragsted (EL) , Bruno Jerup (EL) , Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL)
Samling: 2016-17
Status: Forkastet
Sygehusene har siden 1999 været underlagt et krav om øget produktivitet. Siden 2004 har produktivitetskravet været indskrevet i økonomiaftalerne mellem Danske Regioner og regeringen. I perioden 2004-2006 lød kravet på 1,5 pct. årligt, mens kravet fra 2007 har lydt på 2 pct. Med forslaget opfordres regeringen til, at produktivitetskravet på 2 pct. ikke videreføres i aftalen om regionernes økonomi for 2018.
Forslaget blev forkastet. For stemte 46 (DF, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 57 (S, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Liselott Blixt (DF), Jane Heitmann (V), Stine Brix (EL), Stine Brix (EL), May-Britt Kattrup (LA), René Gade (ALT), Lotte Rod (RV) og Kirsten Normann Andersen (SF)