B 85 Forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats mod plastforurening.

Samling: 2016-17
Status: Beretning afgivet
Med folketingsbeslutningen pålægges regeringen at udarbejde en handlingsplan, der skal forhindre, at plast i alle former og størrelser spredes i miljøet. Samtidig pålægges regeringen at udarbejde et overvågningsprogram, så det bliver muligt at følge, om målene nås. Regeringen skal inddrage kommuner, civilsamfund, ngo’er og erhverv i arbejdet. I forlængelse af de nævnte initiativer skal Danmarks internationale indsats i EU, FN, Norden og de regionale havmiljøkonventioner forstærkes.
Udvalget afgav den 6. september 2017 en beretning over forslaget, hvori udvalget konstaterer, at arbejdet med en national handlingsplan mod plastforurening begynder, når der foreligger anbefalinger fra regeringens Advisory Board om cirkulær økonomi og en plaststrategi fra EU. Udvalget ser frem til, at regeringen herefter inviterer alle Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan man kan lave en national handlingsplan mod plastforurening.

Folketingsbeslutningen er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 94, folketingsåret 2015-16. Der henvises til www.folketingstidende.dk. Folketingstidende 2015-16, sektion A, B 94 som fremsat den 17. marts 2016.
Partiernes ordførere
Christian Rabjerg Madsen (S), Pia Adelsteen (DF), Erling Bonnesen (V), Maria Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT), Mette Abildgaard (KF), Ida Auken (RV), Trine Torp (SF) og Trine Torp (SF)