B 4 Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af midlertidig anvendelse af økonomi- og handelsaftalen mellem EU og Canada (CETA).

Samling: 2016-17
Status: 1. (eneste) behandling/Forkastet
Forslaget pålægger regeringen at stemme imod Europa-Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den midlertidige anvendelse af den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side (CETA). Ifølge forslagsstillerne hersker der fortsat uklarhed om, hvilke elementer i aftalen der falder under delt kompetence mellem EU og medlemslandene og derfor kræver national ratifikation. Derfor bør CETA ikke anvendes midlertidigt.
Forslaget blev forkastet. For stemte 42 (DF, EL, ALT og SF), imod stemte 67 (S, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Peter Hummelgaard (S), Kenneth Kristensen Berth (DF), Jan E. Jørgensen (V), Søren Søndergaard (EL), Søren Søndergaard (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV), Rasmus Jarlov (KF) og Holger K. Nielsen (SF)