B 2 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen.

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Samling: 2016-17
Status: Vedtaget
Med beslutningsforslaget giver Folketinget sit samtykke til, at Danmark ratificerer Parisaftalen, som blev vedtaget under COP21 i Paris i december 2015. Parisaftalen indebærer bl.a., at parterne til klimakonventionen forpligter sig til at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader i forhold til et førindustrielt niveau og arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Claus Kvist Hansen (DF), Thomas Danielsen (V), Maria Reumert Gjerding (EL), Carsten Bach (LA), Christian Poll (ALT), Andreas Steenberg (RV), Mette Abildgaard (KF) og Pia Olsen Dyhr (SF)