B 157 Forslag til folketingsbeslutning om at opretholde bevilling til Center for Landdistriktsforskning.

Samling: 2016-17
Status: 1. (eneste) behandling/Forkastet
Socialdemokratiet opfordrer regeringen til at annullere beslutningen om at fjerne den faste bevilling til Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

Baggrunden for forslaget er, at regeringen har besluttet, at den årlige bevilling på 2 mio. kr. til Center for Landdistriktsforskning skal nedsættes til 1 mio. kr. i 2017 og helt ophøre fra 2018. Beløbet vil i stedet blive konkurrenceudsat som forskningsmidler i landdistrikter.

Forslaget blev forkastet. For stemte 50 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 52 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Troels Ravn (S), Troels Ravn (S), Henrik Brodersen (DF), Thomas Danielsen (V), Henning Hyllested (EL), Villum Christensen (LA), Anders Johansson (KF), Roger Courage Matthisen (ALT), Andreas Steenberg (RV) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)