B 152 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner.

Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag om forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner. Forslaget skal sikre, at Folketinget forbyder alle offentlige uddannelsesinstitutioner – fra folkeskolen til de videregående uddannelser – at have bederum, der kan understøtte islamisk social kontrol og en videre islamisering af det danske samfund.

Undervisningsudvalget har sendt beslutningsforslaget i høring i perioden 31. marts – 28. april 2017. Der blev fremsendt i alt 20 høringssvar, som er lagt som bilag på dette B-forslag. Et lignende beslutningsforslag, B 54 fra folketingsåret 2016-17, blev 1. behandlet den 21. februar 2017, (der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, sektion A, B 54 som fremsat).