L 97 Forslag til lov om ændring af lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner og retsplejeloven.

(Ændring af betingelserne for retshjælp og indførelse af klageadgang til Procesbevillingsnævnet).

Af: Justitsminister Søren Pind (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at supplere det gældende kriterium, hvorefter retshjælp ydes i sager, hvor regeringen er anmodet om retlige bemærkninger, med et yderligere kriterium om, at klager skal have rimelig grund til at føre klagesagen. Det foreslås, at det fortsat er Civilstyrelsen, der som første instans skal træffe afgørelse i sagerne og dermed vurdere, om det nye kriterium er opfyldt. Som noget nyt foreslås der indført en klageadgang til Procesbevillingsnævnet, således at afslag på retshjælp vil kunne indbringes for en uafhængig instans. Den foreslåede lovændring omfatter alle internationale individuelle klageadgange, som Danmark har tiltrådt.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 91 (S, DF, V, LA, ALT, KF), imod stemte 18 (EL, RV, SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Trine Bramsen (S), Peter Kofod (DF), Preben Bang Henriksen (V), Pernille Skipper (EL), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), Josephine Fock (ALT), Emrah Tuncer (RV), Søren Pape Poulsen (KF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)