L 52 Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning.

(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om opgørelse af produktions- og tilførselsomkostninger for opgraderet og renset biogas m.v.).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Lovforslagets formål er at sikre, at Danmark overholder vilkårene i Europa-Kommissionens afgørelse fra november 2013 om godkendelse af støtteordninger til opgraderet og renset biogas m.v. Vilkårene er, at Danmark skal overvåge, hvordan driftsbesparelserne for de berørte anlæg, herunder opgraderings- og rensningsanlæg, udvikler sig, for at sikre, at der ikke er tale om overkompensation. Der indsættes derfor en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre omkostningerne til produktion og tilførsel af opgraderet og renset biogas.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Mikkel Dencker (DF), Thomas Danielsen (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Carsten Bach (LA), Christian Poll (ALT), Andreas Steenberg (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mette Abildgaard (KF)