L 39 Forslag til lov om ændring af lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.

(Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af: Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget ophæves lovens revisionsbestemmelse, hvorefter der i folketingsåret 2015-16 skal fremsættes forslag om hel eller delvis revision af loven og dermed af mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er, at der i foråret 2015 blev lavet en undersøgelse af institutionens arbejde og rolle, der mundede ud i en række anbefalinger, som vil blive implementeret som led i et strategisk arbejde i efteråret 2015. På denne baggrund vurderes det, at der ikke er behov for at foretage ændringer af loven, og dermed at revisionsbestemmelsen har mistet sin betydning.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, DF, V, EL, LA, RV, KF), imod stemte 10 (ALT, SF), hverken for eller imod stemte 1 (IA).
Partiernes ordførere
Erik Christensen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Torsten Schack Pedersen (V), Maria Reumert Gjerding (EL), Joachim B. Olsen (LA), Christian Poll (ALT), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Brian Mikkelsen (KF)