L 27 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

(Tekniske justeringer).

Af: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen ()
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at tilpasse arbejdsskadeordningen i Grønland, efter at der er indhentet erfaringer med administration af lovgivningsområdet, som blev indført i Grønland den 1. januar 2011.

Lovforslaget indeholder således følgende:

1. En præcisering, så det klart fremgår, at arbejdsskadesikringen er forpligtet til at erstatte udgifter i et omfang, som en tilskadekommen, der er sundhedssikret i Grønland, måtte have.
2. Hjemmel til, at Center for Arbejdsskader kan lade eksterne rejsearrangører stå for rejser og ophold for tilskadekomne i forbindelse med lægeundersøgelser.
3. En præcisering af, at den danske stat, selvstyret og de kommuner, som vælger at bruge deres ret til at være selvforsikrende, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af sager, der vedrører dem.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 110 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF, IA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Karin Gaardsted (S), Jeppe Jakobsen (DF), Hans Andersen (V), Christian Juhl (EL), Steen Holm Iversen (LA), Sofie Carsten Nielsen (RV), Josephine Fock (ALT), Aleqa Hammond (SIU) og Aaja Chemnitz (IA)