L 120 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Landskabelige hensyn og inddragelse af offentligheden).

Af: Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget får miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om varetagelsen af landskabelige hensyn i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser. Derudover indebærer lovforslaget, at ministeren kan fastsætte regler for inddragelsen af offentligheden, når afgørelser om virksomheder, anlæg, indretninger m.v. i andre lande kan få indvirkning på miljøet i Danmark. Loven træder i kraft den 1. juni 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 111 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 2 (IA, T).
Partiernes ordførere
Maja Panduro (S), Pia Adelsteen (DF), Erling Bonnesen (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Carsten Bach (LA), Christian Poll (ALT), Martin Lidegaard (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Mai Mercado (KF)