B 4 Forslag til folketingsbeslutning om en bedre og mere effektiv indsats over for stalkingofre.

Af: Lisbeth Bech-Nielsen (SF) , Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)
Samling: 2015-16
Status: Beretning afgivet
Formålet med forslaget er, at behandling af sager om stalking strømlines og behandlingstiden nedsættes, og at det overvejes, om der skal indføres tidsfrister for sagsskridt. Det indebærer, at der indsættes en stalkingparagraf i straffeloven, som entydigt definerer stalking.

Regeringen pålægges videre at oprette et netværk for stalkingofre og sikre øget viden om stalking hos politiet og øvrige fagfolk. Ydermere pålægges regeringen at undersøge muligheden for, at stalkingofre i særlig grove tilfælde kan få tilbud om at skifte identitet.

Endelig pålægges regeringen at sikre relevante behandlingsmuligheder, der modsvarer de forskellige stalkerprofiler, og at afprøve GPS-fodlænker som et middel til at bekæmpe stalking.
Partiernes ordførere
Trine Bramsen (S), Tilde Bork (DF), Britt Bager (V), Pernille Skipper (EL), Henrik Dahl (LA), Josephine Fock (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)