B 22 Forslag til folketingsbeslutning om kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers vederlag ved orlov.

Samling: 2015-16
Status: Forkastet
Beslutningsforslaget indebærer, at reglerne for kommunalbestyrelsesmedlemmers
og regionsrådsmedlemmers ret til vederlag ved orlov skal sidestilles med folketingsmedlemmers ret til vederlag ved orlov. Hensigten er, at det ikke længere skal være en automatisk ret for kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsmedlemmer at kunne modtage vederlag ved orlov på grund af ferie, efteruddannelse el.lign., men at man skal have ret til orlov, som er begrundet med f.eks. sygdom, pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet, graviditet, fødsel eller adoption.
Forslaget blev forkastet. For stemte 49 stemmer for forslaget (DF, EL, LA, ALT, SF), imod stemte 58 stemmer imod forslaget (S, V, RV, KF), hverken for eller imod stemte 1 (IA).
Partiernes ordførere
Magnus Heunicke (S), Susanne Eilersen (DF), Jan E. Jørgensen (V), Pernille Skipper (EL), Pernille Skipper (EL), Laura Lindahl (LA), Andreas Steenberg (RV), Torsten Gejl (ALT), Trine Torp (SF) og Anders Johansson (KF)