Luk

Luk
Luk

Luk

L 46 Forslag til lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Af: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at etablere Danmarks Grønne Investeringsfond, som skal yde lån til investeringer, der fremmer den grønne omstilling i samfundet. Fondens målgruppe er offentlige og private virksomheder, fonde, foreninger, almene boligorganisationer m.v., og fonden kan bl.a. yde lån til investeringer i energibesparelser, vedvarende energi-anlæg og større energimæssig ressourceudnyttelse.

Fonden etableres med en egenkapital på op til 200 mio. kr. og en statsgaranteret låneramme på op til 5 mia. kr. Fonden skal yde lån til projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden finansieringen, eller som bliver fremrykket væsentligt som følge af finansieringen.

Forslaget udmønter en politisk aftale fra juni 2014 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om et grønnere Danmark.

Loven træder i kraft den 15. december 2014.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 56 (S, RV, SF, EL, UFG), imod stemte 53 (V, DF, LA, KF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jakob Engel-Schmidt (V), Thomas Jensen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Nadeem Farooq (RV), Steen Gade (SF), Per Clausen (EL), Villum Christensen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)