L 132 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn.

(Tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere m.v.).

Af: Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at forpligte kommunerne til at iværksætte tilbud om anonym, ambulant behandling til personer, der har et stofmisbrug, men ikke andre sociale problemer, og som ellers ikke kan forventes at ville have opsøgt behandlingssystemet. Formålet er således også at forebygge, at denne gruppe af borgere på sigt udvikler sociale problemstillinger ud over stofmisbruget. Desuden indeholder lovforslaget en præcisering af lov om socialtilsyn.

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2015.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Hans Andersen (V), Karin Nødgaard (DF), Lotte Rod (RV), Trine Pertou Mach (SF), Pernille Skipper (EL) og Thyra Frank (LA)