B 67 Forslag til folketingsbeslutning om fastfrysning af grundskylden i kroner og øre og statens overtagelse af ansvaret for opkrævning af grundskatterne.

Af: Brian Mikkelsen (KF) og Mike Legarth (KF)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Forkastet
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at sørge for at fastfryse grundskylden i kroner og øre på niveauet for 2014. Fastfrysningen af grundskylden skal ske inden udgangen af folketingsåret 2014-15. Regeringen skal med forslaget også sørge for, at ansvaret for at opkræve grundskyld flytter fra kommunerne til staten. Fastsættelsen af grundskyldpromillen skal dog fortsat være en kommunal opgave.
Forslaget blev forkastet. For stemte 9 (LA, KF), imod stemte 96 (V, S, DF, RV, SF, EL), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Simon Kollerup (S), Finn Thranum (V), Dennis Flydtkjær (DF), Helge Vagn Jacobsen (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF), Finn Sørensen (EL), Ole Birk Olesen (LA), Mike Legarth (KF) og Brian Mikkelsen (KF)