B 21 Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat.

Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Med forslaget pålægges regeringen at anerkende Palæstina som en uafhængig og selvstændig stat inden for grænserne fra før 1967 og i forlængelse heraf give staten Palæstina fulde diplomatiske rettigheder. Derudover opfordrer Folketinget israelere og palæstinensere til at arbejde for fred og forsoning gennem fredsaftaler baseret på international ret og FN-resolutioner, herunder den gensidige anerkendelse af staten Israel og staten Palæstina.

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af tidligere beslutningsforslag, B 30, fra folketingsåret 2011-12, og B 52, fra folketingsåret 2012-13. Der blev afgivet beretning over B 21 den 20. maj 2015.
Partiernes ordførere
John Dyrby Paulsen (S), Søren Pind (V), Søren Espersen (DF), Zenia Stampe (RV), Holger K. Nielsen (SF), Christian Juhl (EL), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF)