B 144 Forslag til folketingsbeslutning om standsning af fald i biodiversitet ved udtagelse af statsskov.

Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Regeringen pålægges at tage initiativ til at udtage 20 pct. af den statsejede skov fra traditionel skovdrift og i stedet lade dette areal bidrage til at standse tilbagegangen i biodiversitet ved f.eks. at lade det henstå som urørt skov.

Forslagsstillerne finder, at en indsats på et betragteligt areal i skovene vil have en betragtelig og hurtig effekt på biodiversiteten i Danmark. Samtidig finder forslagsstillerne, at indsatsen i skovene vil kunne gennemføres med et relativt lille indtægtstab for staten og være betydelig billigere end indsatser på andre arealer.

Derfor foreslås, at indsatserne på § 3-arealer i landbrugsarealet mindskes proportionalt med udtagelsen af statsejet skov. Samtidig foreslår forslagsstillerne, at private skovejere tilbydes en tilsvarende ordning med udtagelse af skov efter nærmere bestemte aftaler.
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Henrik Høegh (V), Pia Adelsteen (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Villum Christensen (LA) og Daniel Rugholm (KF)