B 102 Forslag til folketingsbeslutning om fortsat afgiftsfritagelse for elbiler m.m.

Af: Frank Aaen (EL) , Per Clausen (EL) og Henning Hyllested (EL)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Forslaget gik ud på at pålægge regeringen at forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler m.m. i foreløbig 4 år ved f.eks. at forlænge den eksisterende finansieringsmodel.

Der blev afgivet beretning over forslaget. Et flertal i udvalget (V, DF, EL, SF, LA og KF) pålagde regeringen inden udløbet af folketingsåret 2014-15 at optage forhandlinger om en fortsat afgiftsfritagelse for elbiler, således at finansieringen af en eventuel aftale kan blive en del af aftalerne for finansloven for 2016.
Partiernes ordførere
Astrid Krag (S), Torsten Schack Pedersen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Nadeem Farooq (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Henning Hyllested (EL), Henning Hyllested (EL), Ole Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)