L 20 Forslag til lov om mediestøtte.

Af: Kulturminister Marianne Jelved (RV)
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet
Loven indebærer en ændring af den danske mediestøtte. Den nuværende distributionsstøtte til dagblade og dagbladslignende publikationer erstattes af produktionsstøtte til trykte og skrevne internetbaserede nyhedsmedier. Der vil kunne ydes ekstra støtte til små landsdækkende dagblade og fritstående internetmedier.

Det nuværende Dagbladsnævn erstattes af en innovationspulje, hvorfra der kan ydes projektstøtte til etablering og udvikling af trykte og skrevne internetbaserede nyhedsmedier. Der kan desuden ydes saneringsstøtte til nyhedsmedier i akutte økonomiske vanskeligheder. Derudover nedsættes et medienævn, som yder tilskud efter loven.

Den nye ordning implementeres over en 3-årig overgangsperiode, og der etableres en overgangsordning for blade, der vil opnå mindre støtte i den nye ordning.
Vedtaget 56 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, UFG) 50 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Ellen Trane Nørby (V), Mogens Jensen (S), Morten Marinus (DF), Zenia Stampe (RV), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Lars Barfoed (KF) og Mette Bock (LA)