L 162 Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret.

(Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.).

Af: Justitsminister Karen Hækkerup (S)
Samling: 2013-14
Status: Delt
Loven udmønter regeringens ønske om lettere adgang til statsborgerskab for unge, der er født og opvokset i Danmark, som det kom til udtryk i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, »Et Danmark, der står sammen«.

Loven indebærer, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, gives mulighed for under visse betingelser at opnå dansk indfødsret ved at afgive en erklæring til en statsforvaltning. Derudover har loven til formål at ligestille børn født i og uden for ægteskab, når det gælder erhvervelse af dansk indfødsret.
Partiernes ordførere
Lennart Damsbo-Andersen (S), Jan E. Jørgensen (V), Christian Langballe (DF), Lone Loklindt (RV), Sanne Rubinke (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Mette Bock (LA) og Tom Behnke (KF)