L 86 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven.

(Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.).

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard ()
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Loven tilpasser støtten til solcelleanlæg og andre små vedvarende energi-anlæg (VE-anlæg) til den markedsmæssige udvikling og medvirker samtidig til, at de økonomiske vilkår for forskellige typer anlæg bliver mere ensartede. Der indføres en overgangsordning på 20 år for dem, der har investeret i et solcelleanlæg eller et andet lille vedvarende energi-anlæg inden lovforslagets fremsættelse.

Loven udmønter en politisk aftale af 15. november 2012 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg.
Vedtaget 108 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF) 5 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Lars Christian Lilleholt (V), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Mikkel Dencker (DF), Steen Gade (SF), Per Clausen (EL), Villum Christensen (LA) og Mike Legarth (KF)