L 61 Forslag til lov om ændring af lov om tolkning til personer med hørehandicap.

(Bemyndigelse til at udstede regler om bevillingsbegrænset tolkning og ændrede regler for udpegning af medlemmer af Tolkerådet).

Af: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S)
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Loven er en revision af tolkeloven og består af to ændringer. Den første ændring giver social- og integrationsministeren bemyndigelse til at beslutte, at der inden for en bevillingsmæssig ramme kan ydes tolkning til andre aktiviteter, eksempelvis bryllup, barnedåb eller lignende. Bevillingen kan højst vare 1 år ad gangen. Den anden ændring vedrører udnævnelse af medlemmer til Tolkerådet, hvor udnævnelsen flyttes fra ministeren til Tolkemyndigheden.
Vedtaget 110 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Peter Juel-Jensen (V), Maja Panduro (S), Karina Adsbøl (DF), Hans Vestager (RV), Lars Dohn (EL), Thyra Frank (LA) og Benedikte Kiær (KF)