L 220 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering).

Af: Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S)
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Loven medfører, at Landsbyggefondens investeringsramme til renovering forhøjes ekstraordinært i 2013 med 4.000 mio. kr., således at den i alt udgør 5.958 mio. kr. (2013-priser).

Loven er en udmøntning af aftalen om at forhøje Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering med henblik på at understøtte beskæftigelsen i 2013-2016, som blev indgået som led i »Vækstplan DK« mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 17. april 2013.
Partiernes ordførere
Louise Elholm (V), Jan Johansen (S), Karina Adsbøl (DF), Eigil Andersen (SF), Lars Dohn (EL), Benedikte Kiær (KF) og Ole Birk Olesen (LA)