B 28 Forslag til folketingsbeslutning om indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning.

Samling: 2012-13
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Beslutningsforslaget gik ud på at indføje kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning på linje med kategorierne køn og seksualitet. Dette skulle ske senest den 1. april 2013. Kategorien kønsidentitet var en selvstændig kategori for transpersoner, altså personer, som var født med et andet biologisk køn end det, de levede og identificerede sig med.
Partiernes ordførere
Fatma Øktem (V), Rasmus Horn Langhoff (S), Pia Adelsteen (DF), Marlene Borst Hansen (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Merete Riisager (LA)