B 127 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks stemmeafgivelser ved valg til FN-organer med menneskerettighedsfunktioner.

Samling: 2012-13
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at forpligte sig til ikke at stemme på lande, der systematisk krænkede grundlæggende menneskerettigheder, ved afstemninger om medlemskab af FN-organer med menneskerettighedsfunktioner. Det kunne f.eks. være afstemninger om medlemskab i FN's Menneskerettighedsråd, UNESCO og ECOSOC.
Partiernes ordførere
Søren Pind (V), Jeppe Kofod (S), Hans Kristian Skibby (DF), Lone Loklindt (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Christian Juhl (EL), Per Stig Møller (KF) og Mette Bock (LA)