L 5 Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.

(Gennemførelse af rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af afgørelser om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling).

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Loven indfører de regler, som er nødvendige for, at Danmark kan opfylde Rådets rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling.

Loven fastsætter en forpligtelse for danske myndigheder til at fuldbyrde foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, der er fastsat i en strafferetlig afgørelse fra en anden EU-medlemsstat. Det gælder, hvis den person, som afgørelsen vedrører, har lovligt og sædvanligt ophold her i landet og – efter at være blevet underrettet om de pågældende foranstaltninger – indvilger i at vende tilbage hertil.

Loven træder i kraft den 1. december 2012.
Vedtaget 86 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, LA, KF) 22 stemmer imod forslaget (DF, EL og Mette Bock (LA)) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.
Partiernes ordførere
Karsten Lauritzen (V), Ole Hækkerup (S), Pia Adelsteen (DF), Jeppe Mikkelsen (RV), Anne Baastrup (SF), Pernille Skipper (EL), Leif Mikkelsen (LA) og Mike Legarth (KF)