L 190 Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget.

(Regulering af grundvederlaget, modregning i eftervederlaget det første år, optjening af beløb til efteruddannelse m.v., forhøjelse af pensionsalder for egenpension m.v.).

Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Loven gennemfører navnlig visse ændringer i reglerne for folketingsmedlemmers pension, vederlag og eftervederlag. Loven forhøjer således pensionsalderen for folketingsmedlemmers egenpension, for så vidt angår egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder efter den 1. juli 2012 for medlemmer, som var medlem af Folketinget før den 1. juli 2007.
Der etableres endvidere en årlig reguleringsordning for folketingsmedlemmers grundvederlag, som tager højde for lønudviklingen.
Loven ændrer desuden reglerne om modregning i folketingsmedlemmers eftervederlag. Loven indeholder også en række andre ændringer, bl.a. en ændring af reglerne om dækning af udgifter til dobbelt husførelse for folketingsmedlemmer.
Lovforslaget blev behandlet sammen med B 91.
Vedtaget 80 stemmer for forslaget (S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 28 stemmer hverken for eller imod forslaget (V)
Partiernes ordførere
Kristian Jensen (V), Karen J. Klint (S), Marianne Jelved (RV), Holger K. Nielsen (SF), Per Clausen (EL), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og Lars Barfoed (KF)
Sambehandlet med