L 162 Forslag til lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v.

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Ved loven indføres en jobpræmie som en 2-årig forsøgsordning for at reducere risikoen for langvarig ledighed blandt kontanthjælpsmodtagere. Forsøget indebærer, at målgruppen for forsøget får en ekstra økonomisk gevinst ved at skaffe sig arbejde og at komme ud af langvarig ledighed.
Forsøgsordningen gælder i perioden fra 1. juni 2012 til og med 31. maj 2014. Forsøgsordningen bygger på de samme principper, som gælder for den 2-årige forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.

Baggrund
Loven er et led i finanslovsaftalen for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten.
Vedtaget 60 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL) 51 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), Leif Lahn Jensen (S), Bent Bøgsted (DF), Nadeem Farooq (RV), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Joachim B. Olsen (LA) og Mai Mercado (KF)