L 157 Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister.

(Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven).

Af: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Loven indeholder følgende ændringer:
- Man ændrer kriterierne for at ophæve fælles forældremyndighed.
- Statsforvaltningerne får mulighed for at afvise anmodning om ændring af forældremyndighed eller bopæl.
- Man forenkler reglerne om transport.
- Man lemper betingelserne for at fastsætte samvær med andre end barnets forældre.
- Fremover kan kun statsforvaltningerne behandle afgørelser om samvær.
- Alle børnesamtaler gennemføres af en børnesagkyndig.
- Forældrene orienteres på forhånd om børnesamtalens karakter.
- Man tydeliggør muligheden for at indhente sagkyndige erklæringer om forældre.

Loven udmønter aftalen om ændring af forældreansvarsloven af den 8. februar 2012 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Loven træder i kraft den 1. oktober 2012.
Vedtaget 110 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Eyvind Vesselbo (V), Maja Panduro (S), René Christensen (DF), Annette Vilhelmsen (SF), Henning Hyllested (EL) og Tom Behnke (KF)