L 105 Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning.

(Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.).

Af: Minister for ligestilling og kirke Manu Sareen (RV)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Ændringerne i ægteskabsloven indebærer, at to personer af samme køn får mulighed for at indgå ægteskab og dermed blive viet af en præst i folkekirken.

Formålet med loven er derfor at sikre, at præster i folkekirken, som af samvittighedsgrunde ikke vil medvirke ved vielse af to personer af samme køn, får frihed til at sige nej. Med denne lov indføres der en bestemmelse om, at præster i folkekirken får ret til at undlade at vie to personer af samme køn samt ret til at undlade at meddele kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab mellem to personer af samme køn.

Loven træder i kraft den 15. juni 2012.
Vedtaget 105 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Flemming Damgaard Larsen (V), Karen J. Klint (S), Christian Langballe (DF), Pernille Vigsø Bagge (SF), Hans Vestager (RV), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Mette Bock (LA) og Per Stig Møller (KF)