B 69 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre lodspligt for fragtskibe, der passerer en eller flere af Limfjordsbroerne.

Samling: 2011-12
Status: Tilbagetaget
Med forslaget pålagdes regeringen at indføre lodspligt for fragtskibe, der skulle passere Limfjordsbroerne.
Med baggrund i en aktuel påsejling af jernbanebroen over Limfjorden henviste forslagsstillerne til de alvorlige følger for trafikken, hvis broerne blev påsejlet og skadet alvorligt. Anvendelse af lods skulle sikre, at en navigatør med kendskab til de lokale forhold kunne føre et skib sikkert igennem farvandet ved Limfjordsbroerne.