B 48 Forslag til folketingsbeslutning om udskoling hos frie grundskoler.

Samling: 2011-12
Status: Forkastet
Ifølge forslaget skulle de frie grundskoler have mulighed for at oprette udskolingsskoler med 7.-10. klassetrin.

Efter friskoleloven var det ikke muligt at oprette en friskole, der koncentrerede sig om elever fra 7. til 10. klasse, sådan som det var for folkeskoler. Liberal Alliance henviste bl.a. til, at man gik på kompromis med princippet om frit skolevalg ved at forhindre fri konkurrence mellem private og offentlige skolers mulighed for at tilbyde udskolingsforløb.
Forkastet 39 stemmer for forslaget (V, LA, KF) 71 stemmer imod forslaget (S, DF, RV, SF, EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Anni Matthiesen (V), Troels Ravn (S), Alex Ahrendtsen (DF), Annette Vilhelmsen (SF), Jeppe Mikkelsen (RV), Lars Dohn (EL), Merete Riisager (LA) og Mai Mercado (KF)