B 34 Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af parallelle retssamfund.

Af:
Samling: 2011-12
Status: Forkastet
Beslutningsforslaget indebar en kriminalisering af adfærd, der udsprang af parallelle retsopfattelser. Eksempler på denne type adfærd var f.eks., når en gruppe personer patruljerede i et bestemt byområde med det formål at indføre eller fastholde sharia i området (shariazoner). Denne type adfærd skulle efter beslutningsforslaget straffes med frihedsberøvelse. De konkrete strafferammer skulle fastlægges med afsæt i anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som samtidig foreslås nedsat i beslutningsforslaget. For ikkedanske statsborgere skulle en dom som følge af denne type adfærd føre til udvisning af Danmark.
Forkastet 13 stemmer for forslaget (DF) 97 stemmer imod forslaget (V, S, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Inger Støjberg (V), Jacob Bjerregaard (S), Martin Henriksen (DF), Meta Fuglsang (SF), Zenia Stampe (RV), Pernille Skipper (EL), Joachim B. Olsen (LA) og Mike Legarth (KF)