B 20 Forslag til folketingsbeslutning om dummebøder.

Samling: 2011-12
Status: Forkastet
Ifølge beslutningsforslaget skulle regeringen fremsætte et lovforslag, der satte straffen for bandemedlemmer, der blev dømt for at uddele dummebøder, op til et sådant niveau, at straffen virkede afskrækkende. Forslagsstillerne vurderede, at det ville have en afskrækkende effekt, hvis den reelle straf steg til minimum 1 års fængsel, da der ville være tale om en markant stigning i forhold til det nuværende niveau for de konkrete strafudmålinger.
Forkastet. 14 stemmer for forslaget (DF), 91 stemmer imod forslaget (V, S, RV, SF, EL, KF). 5 stemmer hverken for eller imod forslaget (LA).
Partiernes ordførere
Jan E. Jørgensen (V), Mette Reissmann (S), Peter Skaarup (DF), Anne Baastrup (SF), Jeppe Mikkelsen (RV), Pernille Skipper (EL), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og Tom Behnke (KF)