B 18 Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af forældremyndighedsindehaverens opholdstilladelse ved udsendelse af eget barn til genopdragelse i udlandet.

Samling: 2011-12
Status: Forkastet
Beslutningsforslaget indebar, at en udenlandsk forælders opholdstilladelse blev inddraget i de tilfælde, hvor forælderen havde sendt sit eget barn på genopdragelse i udlandet. Forslagsstillerne ønskede dermed at udvide sanktionen for at sende børn på genopdragelse, så det ikke kun var barnets opholdstilladelse, der blev inddraget, men også de/den ansvarlige forældres/forælders opholdstilladelse. Inddragelsen af forældrenes opholdstilladelse skulle ske, uanset om der var tale om, at forældrene havde permanent eller midlertidig opholdstilladelse.
Forkastet 13 stemmer for forslaget (DF) 97 stemmer imod forslaget (V, S, RV, SF, EL, LA, KF, SP) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Inger Støjberg (V), Jacob Bjerregaard (S), Martin Henriksen (DF), Anne Baastrup (SF), Zenia Stampe (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Mette Bock (LA) og Tom Behnke (KF)