B 12 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende den danske jernbanes udvikling.

Samling: 2011-12
Status: Forkastet
Formålet med beslutningsforslaget var at nedsætte et udvalg om den danske jernbanes udvikling. Udvalget skulle analysere og komme med anbefalinger om banetrafikken. Udvalgets medlemmer skulle udpeges af transportministeren og skulle bestå af repræsentanter for de politiske partier og relevante aktører i jernbanesektoren. Udvalget skulle i sit arbejde bl.a. fokusere på organiseringen på jernbaneområdet, jernbanens mulighed for at vinde markedsandele og mulighederne for udbud af togdrift m.v.
Forkastet 46 stemmer for forslaget (V, DF, LA) 61 stemmer imod forslaget (S, RV, SF, EL, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Kristian Pihl Lorentzen (V), Rasmus Prehn (S), Kim Christiansen (DF), Andreas Steenberg (RV), Anne Baastrup (SF), Henning Hyllested (EL) og Leif Mikkelsen (LA)