L 28 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste og nedsættelse af tilskuddet til høreapparater).

Af: Socialminister Benedikte Kiær ()
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Delt
Forslaget indeholder to elementer. For det første foreslår man at indføre et loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste på 19.613 kr. om måneden. Dette gælder for ansøgninger, der indgives efter den 1. januar 2011. De borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, vil være omfattet af nugældende beregningsregler.
For det andet foreslår man at nedsætte tilskuddet til høreapparater på 10 pct. til 5.607 kr. pr. apparat, der udleveres fra en privat, godkendt høreapparatleverandør. Dette gælder for ansøgninger der indgives efter den 1. januar 2011. Det foreslås, at tilskuddet fastfryses i 3 år, så det reguleres første gang den 1. januar 2014.
Forslaget er en del af udmøntningen af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi.
Partiernes ordførere
Peter Madsen (V), René Skau Björnsson (S), Meta Fuglsang (SF), Martin Henriksen (DF), Vivi Kier (KF), Anne Marie Geisler Andersen (RV) og Per Clausen (EL)