L 26 Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr.

(Uddannelseskrav til pelsdyravlere m.v., egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin og forenkling af gebyropkrævning).

Af: Fødevareminister Henrik Høegh (V)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Loven medfører, at fødevareministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, der er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr. Derudover bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at besætningsejeren og transportøren for egen regning skal gennemføre egenkontrol ved transport af slagtesvin, der transporteres til slagteri uden individuel mærkning.
Vedtaget 60 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA) 0 stemmer imod forslaget 51 stemmer hverken for eller imod forslaget (S, SF, RV, EL, UFG)
Partiernes ordførere
Erling Bonnesen (V), Bjarne Laustsen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Mikkel Dencker (DF), Tage Leegaard (KF), Bente Dahl (RV) og Per Clausen (EL)