L 25 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

(Pris- og lønregulering af arbejdsgiverbidrag til VEU-godtgørelse m.v.).

Af: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Loven indebærer, at det bidrag, som alle arbejdsgivere betaler årligt til AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion) pr. fuldtidsbeskæftiget til hel eller delvis finansiering af VEU-godtgørelse (erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) bliver pris- og lønreguleret.
Lovforslaget var en følge af regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj måned 2010.
Vedtaget 60 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA) 50 stemmer imod forslaget (S, SF, RV, EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Troels Christensen (V), Christine Antorini (S), Karsten Hønge (SF), Marlene Harpsøe (DF), Rasmus Jarlov (KF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)