L 101 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Bødeforhøjelser, obligatorisk konfiskation af køretøjer ved kørsel uden førerret, skærpelse af sanktionerne for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer m.v.).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Loven gennemfører,
- at en række af bøderne på færdselsområdet forhøjes,
- at muligheden for at konfiskere køretøjer fra førere, som kører uden førerret, udvides, og
- at mulighederne for at frakende førerretten for kørsel efter at have indtaget euforiserende stoffer m.v. udvides.
Desuden indeholder loven en ændring af reglerne om en førers pligt til at påse, at passagerer under 15 år anvender sikkerhedssele, styrthjelm m.v. Dette er en konsekvens af, at den kriminelle lavalder er blevet sænket fra 15 til 14 år, og det betyder, at 14-årige selv har det strafferetlige ansvar for at overholde reglerne om sikkerhedsseler, styrthjelme m.v. fremover.
Vedtaget 113 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV) 2 stemmer imod forslaget (EL) 1 stemmer hverken for eller imod forslaget (LA)
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Flemming Møller Mortensen (S), Anne Baastrup (SF), Kim Christiansen (DF), Tom Behnke (KF), Manu Sareen (RV), Per Clausen (EL) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)