B 95 Forslag til folketingsbeslutning om, at elselskaber, der lukker for strømmen til en husstand, skal underrette de sociale myndigheder.

Af: Meta Fuglsang (SF) , Özlem Sara Cekic (SF) og Ole Sohn (SF)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Beslutningsforslaget gik ud på at sikre, at et elselskab ikke lukkede for strømmen til en husstand, før elselskabet havde kontaktet de sociale myndigheder og disse havde haft tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger over for børn, enlige og ensomme ældre uden netværk, fattige og andre udsatte i husstanden.

Beslutningsforslaget var en let revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 57 fra folketingsåret 2009-10.
Partiernes ordførere
Lars Christian Lilleholt (V), Ole Hækkerup (S), Per Dalgaard (DF), Meta Fuglsang (SF), Jørgen S. Lundsgaard (KF), Jørgen Poulsen (RV) og Line Barfod (EL)