B 47 Forslag til folketingsbeslutning om krav til overholdelse af dansk lovgivning og reklamefrie udsendelser for at opnå støtte fra public service-puljen.

Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Beslutningsforslaget gik ud på, at der burde stilles et generelt krav til tv-stationerne om at overholde dansk lovgivning for at kunne modtage støtte fra public service-puljen. I forlængelse af det burde det samtidig være en betingelse for at få støtte fra public service-puljen, at de støttede programmer ikke blev afbrudt af reklamer.
Partiernes ordførere
Ellen Trane Nørby (V), Mogens Jensen (S), Holger K. Nielsen (SF), Henrik Brodersen (DF), Jørgen Poulsen (RV), Per Clausen (EL) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)