B 29 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre barnets tarv i asylsager, sager om humanitær opholdstilladelse og sager om tvangshjemsendelser.

Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Forslaget skulle sikre en systematiseret inddragelse af princippet om barnets tarv i asylsager, sager om humanitær opholdstilladelse og sager om tvangshjemsendelser, der involverede børn. I samtlige asylsager, som involverede børn, skulle man ifølge forslaget foretage en konkret vurdering af, hvorvidt barnet havde et selvstændigt asylmotiv.

I alle asylsager og sager om humanitær opholdstilladelse, der involverede børn, skulle man desuden foretage en børnefaglig undersøgelse af hvert enkelt barn. Derudover skulle man ved tvangshjemsendelser, der involverede børn, gennemføre en børnefaglig undersøgelse af hvert enkelt barn, således at intet barn blev sendt ud af landet, uden at det blev undersøgt, om udsendelse var i strid med barnets tarv. Endelig skulle praksis ved humanitær opholdstilladelse justeres, så specifikke børnepsykiatriske lidelser indgik i de kriterier, der kunne begrunde humanitært ophold. Integrationsudvalget afgav den 3. maj 2011 beretning over beslutningsforslaget.
Partiernes ordførere
Karsten Lauritzen (V), Maja Panduro (S), Meta Fuglsang (SF), Søren Krarup (DF), Manu Sareen (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)