L 85 A Forslag til lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr.

(Obligatorisk sundhedsrådgivning m.v.).

Af: Fødevareminister Henrik Høegh (V)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Loven indeholder en række ændringer af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr. Loven har til formål at udmønte det veterinærforlig, som blev indgået i august 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Loven skal tilvejebringe hjemmelmæssigt grundlag for at udstede regler om obligatorisk sundhedsrådgivning i større svine- og kvægbesætninger og for andre dyrearter, herunder bl.a. mink.
Lovforslaget vedtaget med 64 stemmer (V, DF, KF og RV) mod 44 (S, SF og EL); 1 (Christian H. Hansen (UFG)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Erling Bonnesen (V), Bjarne Laustsen (S), René Christensen (DF), Kristen Touborg (SF), Tage Leegaard (KF), Bente Dahl (RV), Per Clausen (EL) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)