L 76 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

(Digital tilmelding og framelding ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og adgang til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Loven giver undervisningsministeren bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler om digital tilmelding og framelding ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Loven udmønter en aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som led i Aftale om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen. Aftalen indebærer, at administrationen af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-administrationen) digitaliseres, og at effektiviseringsprovenuet indgår i finansieringen af politireformen og en styrkelse af politiindsatsen.

Loven bemyndiger endvidere undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om adgang til arbejdsmarkedsuddannelsessystemet for personer med fast bopæl eller beskæftigelse på Færøerne og i Grønland.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 101 stemmer.
Partiernes ordførere
Troels Christensen (V), Carsten Hansen (S), Marlene Harpsøe (DF), Nanna Westerby (SF), Marianne Jelved (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Villum Christensen (LA)