L 206 Forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild.

Af: Miljøminister Karen Ellemann (V)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Loven foreslår etableret et nyt nationalt testcenter for hav- og landvindmøller ved Østerild i Thy, hvor vindmølleindustrien kan afprøve prototyper af nye, meget store vindmøller, helt op til 250 m høje. Danmarks Tekniske Universitet skal være ansvarlig for etablering og drift af testcenteret. Arealer i hele landet er undersøgt for at finde den bedste placering ud fra en række kriterier, som bl.a. er defineret af Risø, Danmarks Tekniske Universitet og vindmølleindustrien. Loven trådte i kraft den 1. juli 2010.
Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (V, S, DF, SF og KF) mod 9 (RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)).
Partiernes ordførere
Eyvind Vesselbo (V), Flemming Møller Mortensen (S), Jørn Dohrmann (DF), Steen Gade (SF), Per Ørum Jørgensen (KF), Margrethe Vestager (RV), Per Clausen (EL) og Villum Christensen (LA)