L 160 Forslag til lov om etablering af Institut for Flerpartisamarbejde.

Af: Minister for udviklingsbistand Søren Pind (V)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Hensigten med loven er at styrke den danske demokratibistand til udviklingslande. Med loven etableres den selvejende og uafhængige institution "Institut for Flerpartisamarbejde", der har til formål at fremme opbygningen af demokratisk kultur og flerpartisystemer. Målgruppen for instituttets arbejde vil være politiske partier, medier og civilsamfund i udviklingslande.

Instituttet vil inddrage Folketingets politiske partier i demokratisamarbejdet dels gennem tværpolitiske aktiviteter og dels gennem søsterpartistøtte. Til instituttets arbejde forudses en pulje på 75 mio. danske kroner over 3 år, der skal fordeles ligeligt mellem tværpolitiske projekter og søsterpartistøtte. Instituttets virke evalueres efter 3 år.
Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV og LA) mod 2 (EL).
Partiernes ordførere
Karsten Lauritzen (V), Jeppe Kofod (S), Jørn Dohrmann (DF), Tina Petersen (DF), Hanne Agersnap (SF), Helle Sjelle (KF) og Jørgen Poulsen (RV)