B 219 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et landsdækkende forsøg med mikrolån til nydanske kvinder.

Samling: 2009-10
Status: Forkastet
Formålet med forslaget var at opprioritere indsatsen for nydanske kvindelige iværksættere i Danmark. Forslagsstillerne pålagde derfor regeringen inden udgangen af 2010 at fremsætte lovforslag, der indebar etableringen af et landsdækkende forsøg med mikrolån til nydanske kvinder i en periode på 2 år. Finansieringen skulle ske igennem Vækstfondens midler, hvorfra der skulle gives 5 mio. kr. til forsøgsordningen.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 49 (S, SF, RV og EL) stemte for, 58 (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)) imod.
Partiernes ordførere
Birgitte Josefsen (V), Yildiz Akdogan (S), Colette L. Brix (DF), Karl H. Bornhøft (SF), Vivi Kier (KF) og Frank Aaen (EL)