B 13 Forslag til folketingsbeslutning om medicinske patienters ret til en forløbskoordinator.

Af: Karl H. Bornhøft (SF) , Anne Baastrup (SF) , Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Samling: 2009-10
Status: Bortfaldet
Forslaget pålagde regeringen at sikre ældre medicinske patienter og medicinske patienter med særlige sociale problemer og støttebehov en ret til at få en forløbskoordinator tilknyttet. Forløbskoordinatoren skulle have ansvaret for patientens overgang mellem forskellige afdelinger, sygehuse og sektorer og sikre, at patienten fik et optimalt og sammenhængende forløb.
Retten til at få en forløbskoordinator tilknyttet skulle indskrives i sundhedsaftalerne.
Forslaget var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 185 fra folketingsåret 2008-09.
Partiernes ordførere
Birgitte Josefsen (V), Orla Hav (S), Liselott Blixt (DF), Karl H. Bornhøft (SF), Vivi Kier (KF), Bente Dahl (RV) og Per Clausen (EL)